Skøn farveleg herfra i det lidt grå og blæsende efterår
Mandag: Rød
Tirsdag: Gul
Onsdag: grøn
Torsdag: blå
Fredag: Lilla
Lørdag: Brun
Søndag: Orange
tirsdag den 13. september 2011
Efterårsrusk
Det rusker og stormer en pelikan her i det nordjyske. Det er pludselig lidt for koldt til sandaler, regnfrakken og gummistøvlerne er fundet frem. Er det sidste gang jeg har haft bare tæer i sandaler i år?
Jeg tror det ikke, har lagt planer om en tur til Rom i oktober med kæresten og et par gode venner. Sandalerne skal med.
Jeg tror det ikke, har lagt planer om en tur til Rom i oktober med kæresten og et par gode venner. Sandalerne skal med.
mandag den 12. september 2011
En times bloglæsning
Jeg er tidligt hjemme i dag og tillader mig lidt alenetid. En times tid er det snart blevet til, foran computeren med en kop kaffe og lidt bloglæsning. Ser på billeder, læser hist og pist, finder en ide til håndarbejde og tanker op. Lige om lidt skal ungernes hentes i skole og børnehave, jeg tror, vi skal bygge lego...
fredag den 9. september 2011
Svært tilfreds
Jeg er helt flad, men svært tilfreds. Vores billeder er kommet op og det ser så flot ud, vores elever er så stolte, og det er vi også. I dag var den store jubilæumsfødseldagsfestdag på skolen. Jeg har bundet knuder på flere hundrede balloner, skåret kagemænd, åbnet røde sodavand og sunget fødselsdagssang i skolegåden med børn og kolleger. Herligt!
I morgen er vi klar igen, der er Åbent Hus. Elever og lærere er på banen igen... Lige nu tager jeg en slapper på sofaen med en kop kaffe og en rest kagemand, jeg kan ikke meget mere.
I morgen er vi klar igen, der er Åbent Hus. Elever og lærere er på banen igen... Lige nu tager jeg en slapper på sofaen med en kop kaffe og en rest kagemand, jeg kan ikke meget mere.
onsdag den 7. september 2011
Det tager form
Min kollega og jeg gik jublende rundt i billedkunstlokalet i dag. Udsmykningsprojektet tager form, det ser godt ud, vi er lettede, vores ide holder. Ungerne har malet og malet, godt humør og masser af snak.
tirsdag den 6. september 2011
Ligger vandret, arbejder kreativt
Der er blevet varmet op længe, og nu er ugen her. Jeg føler jeg ligger vandret og næsten ikke når at sætte et ben til jorden. Der er meget, jeg gerne vil nå. Vi har jubilæum på skolen, 50 år. Skolen summer af aktiviteter, der arbejdes fx med engelsk som i 60'erne, læses om 70'erne, laves mad fra 80'erne og der øves dansetrin fra 90'erne. Sammen med en flok glade og ivrige elever laver en kollega og jeg et udsmykningsprojekt til skolen. Vi var spændte, da vi startede i mandags, men det ser godt ud, Vi glæder os til at se det, når det kommer op på væggene rundt på skolen. Vi arbejder med former, farver, bogstaver og tal.
Nye venner
| Rebild Bakker |
| Venner |
Vi har haft en dejlig weekend, tæt pakket med masser af søde mennesker og deres unger. Jeg oplever i den grad, at jeg er en del af en familie, min egen familie, vi er far, mor og børn.
Jeg lærer nye mennesker at kende og får større netværk, fordi vi er os.
Der er tanket op med snak og positiv energi. Lørdag havde vi besøg af min kærestes gamle soldaterkammerater og deres familier, børn og voksne. Vi spiser, snakker og griner, ungerne leger og vi nåede en tur i Rebild Bakker. En rigtig smuk tur på en af de måske sidste varme dage denne sensommer, sol gennem træerne, bakkerne med lyng, løbeture op og ned og en tur i et stort, kroget klatretræ.
Søndag var vi afsted i Fårup Sommerland. Begge vores piger er hver især startet med et par jævnaldrende brødre i børnehaven. De to ældste er nu i samme klasse. Drengene og deres forældre inviterede os med i vilde tog, rullende træstammer, på hoppepuder og i små biler og fly.
Måske er det bare sådan, det er, når man bliver voksen - at netværket vokser fx gennem ens børn. Men jeg hilser det velkommen, for hvor har vi haft en dejlig weekend med masser af skønne unger og deres voksne!
| To venner venter på tur i bilerne i Fårup |
Abonner på:
Opslag (Atom)