tirsdag den 2. august 2011

Min have dufter af min farmor

Min farmor boede to minutter fra os, da jeg var lille. Jeg kom tit for at spise varm middagsmad og hjemmelavet æblegrød. Farmor var en gammel dame, der fløjtede mens hun vaskede op og sendte os børnebørn til bageren efter kaffefløde og blødt brød til eftermiddagskaffen. Hun lærte os at drikke kaffe med mælk og masser af sukker. Vi elskede det - og hende.
Denne sommer dufter min have af min farmor, det er morgenfruerne! Da jeg plukkede den første buket, var jeg "hjemme hos farmor" igen. Op langs flisestien hos farmor stod de hver sommer.

ForsøgsBloggerBareForSjov

dag1: SELF PORTRAIT
Hej, jeg tilmelder mig hermed BlogLand. Jeg læser gerne andres Blogs, glædes over finurligheder, skønne billeder, skøre og kloge tekster, tegninger, kreative indslag, skønne mennesker, deres tanker og liv. Nu prøver jeg selv. ForsøgsBloggerBareForSjov.