tirsdag den 6. september 2011

Nye venner

Rebild Bakker


 
Venner


Vi har haft en dejlig weekend, tæt pakket med masser af søde mennesker og deres unger. Jeg oplever i den grad, at jeg er en del af en familie, min egen familie, vi er far, mor og børn.
Jeg lærer nye mennesker at kende og får større netværk, fordi vi er os.
Der er tanket op med snak og positiv energi. Lørdag havde vi besøg af min kærestes gamle soldaterkammerater og deres familier, børn og voksne. Vi spiser, snakker og griner, ungerne leger og vi nåede en tur i Rebild Bakker. En rigtig smuk tur på en af de måske sidste varme dage denne sensommer, sol gennem træerne, bakkerne med lyng, løbeture op og ned og en tur i et stort, kroget klatretræ.
Søndag var vi afsted i Fårup Sommerland. Begge vores piger er hver især startet med et par jævnaldrende brødre i børnehaven. De to ældste er nu i samme klasse. Drengene og deres forældre inviterede os med i vilde tog, rullende træstammer, på hoppepuder og i små biler og fly.
Måske er det bare sådan, det er, når man bliver voksen - at netværket vokser fx gennem ens børn. Men jeg hilser det velkommen, for hvor har vi haft en dejlig weekend med masser af skønne unger og deres voksne!
To venner venter på tur i bilerne i Fårup

Ingen kommentarer:

Send en kommentar