torsdag den 4. august 2011

day3: CLOUDS
Morgenskyer

Eftermiddagsoverskyet

Jeg har en applikation på min mobiltelefon Hipstamatic, som er helt fantastisk at tage billeder med. Motivet ændres i tone og udtryk, super flot og sjovt at lege med.

Hverdagen


Hverdagen kommer så småt snigende med madpakker, der skal smøres, børnene der skal op og ud af huset, jeg selv er begyndt at kigge på årsplaner og tænke skole, næste uge er pakket med møder og forberedelse. Min kæreste er for længst startet på hverdagen og er lige nu i München for at starte nyt op. Han kommer heldigvis hjem senere i dag.
I dag er der makrel på madpakken, det elsker ældstebarnet, og det ved hendes farfar. Så han havde en med i går, han selv havde fanget og fået røget hos sin bror. Han er den bedste farfar!

Udsalgsfund fra Aarhus
Tingeltangel til pigerne


Haveglæder
 
Pink til mit hjem, ved endnu ikke hvor. Men den er så fin.





onsdag den 3. august 2011

TrætteBen

day2: What I wore


Har haft den dejligste dag i Aarhus med min søde veninde Mette. Vi kiggede på vinduer og gik i butikker. Latinerkvarteret, Strøget og Jægergårdsgade, retur til Klostertorv, hvor vi fik lidt godt at spise. En dag med masser af god snak, der er tanket op med energi, selvom benene er trætte.

tirsdag den 2. august 2011

Min have dufter af min farmor

Min farmor boede to minutter fra os, da jeg var lille. Jeg kom tit for at spise varm middagsmad og hjemmelavet æblegrød. Farmor var en gammel dame, der fløjtede mens hun vaskede op og sendte os børnebørn til bageren efter kaffefløde og blødt brød til eftermiddagskaffen. Hun lærte os at drikke kaffe med mælk og masser af sukker. Vi elskede det - og hende.
Denne sommer dufter min have af min farmor, det er morgenfruerne! Da jeg plukkede den første buket, var jeg "hjemme hos farmor" igen. Op langs flisestien hos farmor stod de hver sommer.

ForsøgsBloggerBareForSjov

dag1: SELF PORTRAIT
Hej, jeg tilmelder mig hermed BlogLand. Jeg læser gerne andres Blogs, glædes over finurligheder, skønne billeder, skøre og kloge tekster, tegninger, kreative indslag, skønne mennesker, deres tanker og liv. Nu prøver jeg selv. ForsøgsBloggerBareForSjov.