søndag den 18. september 2011

Duften af hav

Vi har været på Mols i weekenden. Her er jeg vokset op i en lille by nær havet. Et dejligt, trygt sted med gode mennesker og nær familie lige rundt om hjørnet.
Ungerne, deres far og jeg cyklede en tur ned til stranden lørdag, i rusk og regn, men det var det værd. Duften og lyden af havet, en lille tur langs stranden, stilheden imellem grannerne på vej hjem. Jeg elsker det.

Cykende fotograf stille ikke skarpt



tilbage til 70'erne

Farven lørdag er brun og orange søndag. Jeg husker vores køkken, da jeg var helt lille, eller måske husker jeg det bedst fra fotografierne... Men det var i hvert fald noget med at radiatoren var brun og lamperne orange. Først tænkte jeg, at det bliver svært at finde farverne her hos os, men vi har forresten... en brun sofa og en brun lænestol, orange lamper og æsker. Så selvom det ikke er helt så gennemført som i 70'erne, så kunne billederne komme i hus.

Brun hund i brun sofa



fredag den 16. september 2011

LidtLilla









Det er fredag, jeg har fri nu.
Jeg springer ud og i solen
og henter en lille filur i børnehaven.
Rigtig God Weekend!

torsdag den 15. september 2011

X

Jeg har sat mit X i dag. Stemningen var høj og menneskene mange henne i hallen. Vi sagde HEJ til pædagogen fra børnehaven, et par af ældstebarnets klassekammerater og deres voksne, vinkede til en kollega og hilste på nogle af de mange ansigter, vi efterhånden genkender, men ikke kender helt alligevel. Vi flyttede hertil for lidt over 4 år siden og vi føler os godt hjemme. Det er rart.
X'et blev ikke blåt, men det er dagens farve.
Vi har ikke mege blåt i vores hjem,
 kan jeg konstatere efter en runde med kameraet.



Dagen blev rigtig god,
da jeg opdagede,
 at det nye BoligLiv var klar på hylden.

onsdag den 14. september 2011

FætterGrøn

Jeg har en fætter, der elsker grøn. Det var i hvert fald hans yndlingsfarve, da han og jeg var børn.
I dag er farven grøn - og her en tanke til min yndlingsfætter.
Grøn mumi til kaffen

Grøn gave fra en veninde

Grønt i sofaen

Grønt arbejde

Grøn leg

tirsdag den 13. september 2011

Springer på på andendagen

Skøn farveleg herfra i det lidt grå og blæsende efterår

Mandag: Rød
Tirsdag: Gul

Onsdag: grøn
Torsdag: blå
Fredag: Lilla
Lørdag: Brun
Søndag: Orange








Efterårsrusk

Det rusker og stormer en pelikan her i det nordjyske. Det er pludselig lidt for koldt til sandaler, regnfrakken og gummistøvlerne er fundet frem. Er det sidste gang jeg har haft bare tæer i sandaler i år?
Jeg tror det ikke, har lagt planer om en tur til Rom i oktober med kæresten og et par gode venner. Sandalerne skal med.